KULTURFORENINGEN OSKAR

Kulturforeningen Oskar blev dannet i 1995 i forbindelse med indspilningen af CDen "Frihed Ret og tro", der blev udgivet i anledning af Oskar Hansens 100 års fødselsdag den 23.juli.

Formålet med udgivelsen var at opdatere Oskar Hansens musik, og denne første plade dannede grundlag for Kulturforeningen Oskars videre virke.

Foreningens formål er at virke for udbredelsen af den folkelige kultur.

Kulturforeningen har i øjeblikkket ca. 1000 enkeltmedlemmer og er åben for nye.
Kulturforeningen er uafhængig af politiske tilhørsforhold.
Formand for bestyrelsen er pt. Peter Abrahamsen.
Bestyrelsen udgøres pt af Janne Lærkedahl, Konrad Jahn, Leif Ernstsen, Claes Pauli Jacobsen, Joachim Ussing.

Oskar Hansen var udlært typograf, virkede som forfatter og journalist igennem et helt liv, og skrev digte og sange allerede fra sin tidligste ungdom.
Da Oskar Hansen døde i 1968, 72 år gammel, fremstod han som dansk arbejderbevægelses nationaldigter. De fleste kender nok "Når jeg ser et rødt flag smælde", "Danmark for folket" og "Visen om de tre små musikanter".
Hans udgangspunkt for hele sit forfatterskab knyttede sig til arbejderbevægelsen, hvis historie han selv var en aktiv del af.

Kulturforeningen Oskar
Fjendstrupvej 2
Maglebrænde
4850 Stubbekøbing
tel og fax: 54 49 00 77
e-mail: info@oskar.dk
www.oskar.dk